Interview med Edith

Edith

Hvad har spillet en særlig rolle i skabelsen af din interesse indenfor programmering?

Jeg var ikke så interesseret i programmering før i tiden. Da jeg var mindre programmerede jeg lidt sammen med min mor og min far. Derudover var jeg en enkelt gang på et kodekursus, men generelt har jeg ikke lavet særlig meget programmering.

Hvad kan du godt lide at lave? Det kan både være i skolen/på universitetet, og når du har fri.

I skolen interesserer jeg mig for matematik, og generelt kan jeg godt lide de naturvidenskabelige fag. Udover det kan jeg godt lide den kulturelle del—jeg spiller op til flere instrumenter, jeg synger i kirkekor og danser ballet.

Har dine forældre haft indflydelse på dit valg af uddannelse?

Jeg er ikke kommet så langt i mit valg af uddannelse, da jeg kun går i 9. klasse. Imidlertid har jeg besluttet mig for at starte på htx efter sommeren. Jeg vil sige, at mine forældre helt klart har påvirket min interesse indenfor matematik og det naturvidenskabelige, fordi det altid har været en stor del af mit liv, men ellers så er det mig selv, der har haft lysten og passionen for at lære mere om programmering.

Hvordan oplever du programmerings-området ift. dine fremtidsperspektiver?

Jeg har ikke tænkt så meget over min fremtid endnu. Jeg ved det ikke rigtigt. Men jeg vil gerne gå på universitetet og læse noget indenfor naturvidenskab.

Hvordan får vi flere unge, særligt piger, til at vælge programmering og spildesign, og interessere sig for en karriere indenfor det?

Jeg tror helt bestemt, at der er nogle tabuer omkring programmering og spildesign. Man forbinder det mere med en drengeting. Der er altid den der stereotype af en masse drenge, der sidder og spiller computer, mens de spiser pizza og drikker cola. Man forestiller sig et miljø, hvor måske mange piger ikke har så meget lyst til at være i. Så jeg tror, at det er vigtigt at vise pigerne at det ikke er sådan i virkeligheden, og at de godt kan lære at programmere eller designe deres egne computerspil.

Synes du, at manglen på kvindelige rollemodeller indenfor programmering har en betydning for, at unge piger i mindre grad orienterer sig mod programmerings-jobs? Har du en kvindelig rollemodel?

Min mor har altid været en rollemodel for mig, fordi hun er datalog samt arbejder indenfor den naturvidenskabelige side. Men jeg kan godt sige, at der mangler lidt kvindelige rollemodeller. Når du kigger på de rigtige store indenfor denne branche, så er de første, du tænker på, mænd. Der er ikke så mange kvinder, der har udrettet noget stort inden for IT. Det er hovedsageligt mænd.

Programmering kunne sagtens være en pige ting også.

Sidder du nu og gamer igen?

Giv ungerne en spændende, udfordrende og kreativ oplevelse. Tilmeld dem til en Workshop i Programmering og spildesign i dag!

Læs mere

Interview med Cecilie Lindberg

Cecilie Lindberg er en af vores dygtige undervisere i Hello World. Cecilie læser på DTU og er kandidatstuderende på Computer Science and Engineering. I dette interview hører vi mere om hendes interesse indenfor programmering, og hvordan hun oplever programmerings-området ift. sine fremtidsperspektiver.

Hvad har spillet en særlig rolle i skabelsen af din interesse indenfor programmering?

Jeg tror, at min interesse startede i gymnasiet, da jeg havde programmering på C-niveau som valgfag. Det var egentlig fordi, jeg ikke gad at have psykologi, og der var kun de to muligheder. Men også fordi programmering lød lidt mere spændende. Jeg kunne godt lide sådan noget med logik. Der lavede jeg også mit eget spil—Snake spil. Det var det, der startede det hele, tror jeg. Det åbnede mine øjne for programmering i hvert fald. Så lavede jeg ikke noget særligt med programmering, indtil jeg startede på DTU.

Hvad kan du godt lide at lave? Det kan både være i skolen/på universitetet, og når du har fri.

Jeg har programmering cirka fem gange om ugen. Jeg bruger ikke så meget af min fritid på det, fordi jeg synes, at jeg bruger nok tid på det i forvejen. Jeg laver opgaver i skolen og på arbejde også. Så jeg synes, at jeg koder nok til det, som jeg skal.

Men jeg gør det nogle gange i ferierne eller når jeg er hjemme efter skolen. Jeg elsker at sidde og programmere. Jeg kan godt bruge flere timer på en spændende opgave. Det er svært at lave noget selv, sådan ud af det blå, fordi jeg ikke er så kreativ. Jeg tænker, hvad skal jeg lave? Men de opgaver, som jeg får i skolen eller på arbejde, kan jeg godt lide at bruge lang tid på derhjemme. Ellers er jeg ude sammen med mine venner, laver mad sammen med min roommate og sådan nogle ting.

Har dine forældre haft indflydelse på dit valg af uddannelse?

Min mor hjalp mig faktisk med at vælge uddannelsen, fordi jeg overhoved ikke kunne vælge selv. Jeg valgte tredive forskellige uddannelser og skrev dem ned på en liste, og så bad jeg min mor om at udvælge fem til mig. Jeg var så dårlig til at vælge, fordi jeg tænkte, hvad skal jeg bruge resten af mit liv på? Men også fordi jeg synes, at alt fra medicin til software bare lød så spændende. Det gjorde hun, og det var godt, fordi blandt de fem hun valgte var DTU, hvor jeg nu går.

Hvordan oplever du programmerings-området ift. dine fremtidsperspektiver?

Jeg tænker, at det er ret godt at kunne programmering. Det kommer mere og mere over det hele. Næsten alle firmaerne har en eller anden form for software, som de skal bruge. Så det er godt at kunne ift. jobmulighederne. Det er ikke noget, der forsvinder. Det synes jeg er meget rart at vide—at jeg har et job i fremtiden. Men kan også lave alt muligt. Der er ikke kun en vej man kan gå, men man kan hurtigt skifte fra et til noget andet indenfor programmering, fordi det er så bredt.

Hvordan får vi flere unge, særligt piger, til at vælge programmering og spildesign, og interessere sig for en karriere indenfor det?

Det tror jeg er svært…Jeg tror, at piger ofte bliver lidt skræmt af, at det altid er drenge, der sidder og spiller. De er meget mere højlydte og har ofte mere fokus på at spille end piger har. Piger er lidt mere stille og rolige. Så jeg ved ikke, om det måske er smart at lave nogle hold, hvor der kun er piger— så de på forhånd ved, at de ikke bliver overvældet af de meget ivrige drenge. På den alder er det i hvert fald sådan, men på min alder er der ikke en stor forskel. Men jeg tror også, at pigerne mangler at vide, hvad programmering egentlig er. Jeg tror, at det er svært for piger at opdage at programmering er noget spændende.

Synes du, at manglen på kvindelige rollemodeller indenfor programmering har en betydning for, at unge piger i mindre grad orienterer sig mod programmerings-jobs? Har du en kvindelig rollemodel?

Altså jeg har ikke en rollemodel indenfor programmering. Jeg kendte jo ikke noget til det, før jeg startede på det rigtigt. Så jeg ved ikke, om der findes kvindelige rollemodeller indenfor programmering. Findes der mandlige rollemodeller indenfor programmering? Det er sjældent man har programmørerne i fokus, det er jo mere det de laver, der er i fokus. Man hører om spillene og sådan noget, men det er sjældent at man ser personen bag dem.


Generelt virker det som et maskulint område, så det kræver at koble nogle flere kvinder sammen for at man kan få en kvindelig rollemodel indenfor programmering. Men jeg ved ikke, om det har en betydning. Jeg tror ikke, at det er det, der skræmmer pigerne væk—at de ikke har nogen at se op til.

Positive Effekter på Gamerbørn

Når vi taler om computerspil, vækker det altid stærke holdninger hos folk. De fleste af os tager et standpunkt med det samme. Man er enten for eller imod gaming—især hvis det pågældende emne omhandler tidsforbrug og spiltyper hos børn, der gamer. Til trods for denne holdningsopdeling er der ingen tvivl om at spil er utroligt effektive til at påkalde sig vores børns opmærksomhed.

Et liv som ensom og uden venner?

Det er tit, at computerspil bliver forbundet med et socialt isolationsfængsel. Men er det sådan også i virkeligheden? Ifølge Jane McGonigal, seniorforsker og spildesigner ved Institute For The Future i Palo Alto, er det blevet påvist, at det at lege sammen digitalt løfter spillernes humør og bidrager til at skabe stærkere relationer mellem dem som spiller.



I dag mødes flere børn og unge for at game sammen. Det sociale element er faktisk en af de vigtigste grunde til, at mange medlemmer af foreninger og e-sportsklubber mødes. Det samme oplever vi med de børn, som deltager i vores programmeringskurser i Hello World.

En af årsagerne til at vi mener, at vi bør omfavne computerspillet i stedet for at fravælge det, er at mange børn simpelthen viser deres passion og dedikation, når de spiller. Computerspil, hvor resultater spiller en afgørende rolle, indebærer et system, der giver gamerne mulighed for at modtage lynhurtig feedback om, hvor godt de har gjort det. De kan sammenligne deres resultater med andre, se hvor langt de er kommet, og hvor langt de skal nå. Det er næsten som at få et kort, der viser den lige vej til succes.

Tværfaglige kompetencer

Gaming kan give en bedre hånd- og øjenkoordinering samt stærke visuelle-motoriske færdigheder. Gamere bliver bedre end ikke-gamere til: problemløsning, hurtig omstilling, beslutningstagning og opnår endda øget tålmodighed. Alle disse kompetencer arbejder vi struktureret på at sætte i system i vores workshops i Hello World.

Børnene trænes imens de lærer at designe og programmere deres egne computerspil. De bliver gode til at navigere i nye systemer, forstå komplekse regler og hurtigt tilpasse sig nye udfordringer. De lærer at bruge deres tid klogt. Utroligt nok skal de ikke engang presset til at opnå alt dette, da det hele er drevet af deres egen passion. Når børnene vælger at prøve det, bliver de aktive producenter af indhold og ikke bare passive modtagere.

Hos Hello World ønsker vi at støtte og fremme disse kompetencer og udstyre børnene med de værktøjer, de har brug for til at blive endnu mere kreative.

Kompetencer, børn og programmering

Det at lære at kode og designe computerspil kan hjælpe dit barn med at styrke de kompetencer, der er mest nødvendige for at løse morgendagens problemer. 

Som forælder kan du ofte være bekymret for, hvor meget dit barn spiller computer. Og ligesom med alt andet i din forældrerolle, så skal der være refleksion og fornuft bag det, du synes, dit barn skal få ud af skærmtiden. Du har jo store ambitioner på dit barns vegne.

Det er dedikation og passion, dit barn udtrykker, når det spiller computerspil. Det er godt! Men en vigtig måde at støtte og fremme disse kompetencer på er at vejlede barnet fra at være en passiv modtager af indhold til at blive en aktiv producent af det. 

Hvilke kompetencer kan dit barn få mens det lærer at programmere?

Kreativitet

Der er mange definitioner, der beskriver ordet kreativitet. Ifølge Robert Sternberg, professor i Menneskelig Udvikling ved Cornell University, er kreativitet produktionen af “noget originalt og værdigt”. Han reflekterer altså over den kritiske rolle beslutningstagning spiller i kreativitet. Det som jeg godt kan lide ved hans definition er, at der sættes et stærkere fokus på begrebet empowerment. Når dit barn lærer at programmere, får det en stemme, en chance for at skabe dets egne spil, tage en idé fra en kontekst og flytte den et andet sted hen, genbruge og videreudvikle dets unikke historie. Med andre ord bliver barnet producenten!

Samarbejde

Du har sikkert oplevet det at være dybt imponeret over en orkesterkoncert, især hvis der spilles et stærkt musikalsk stykke, der får dig på en rejse af forskellige følelser. Du begynder at undre dig over alle de tanker og idéer, følelser, de intellektuelle valg, den tid og al den indsats, der blev gjort for at skabe sådan et stykke.

Samarbejdet kan være så fascinerende, og børn kan have gavn af det ekstremt meget. På vores workshops opfordrer vi børn til at dele deres kreationer med hinanden, udvikle sig iblandt dem, der deler den samme passion for programmering og blive en pålidelig holdkammerat, som alle elsker.  

Problemløsning

Vi lever i en tid, hvor teknologien er i konstant forandring. Mange forskellige færdigheder er nødvendige for at kunne navigere i muligheder og begrænsninger. Du vil have dit barn til at lære at tænke stort og kunne løse de mere og mere komplekse udfordringer, som barnet i fremtiden vil stå overfor. Hvis dit barn har et sind, der nemt kan tilpasse sig udfordringer, vil det helt sikkert komme langt i livet.

Hos Hello World ønsker vi, at børn lærer og bruger deres kompetencer på en sjov, kreativ og systematisk måde.

Læs mere om vores kurser i programmering for børn og unge

Klik her

Hvorfor lære børn programmering – og er det overhovedet sundt?

Hvorfor lære børn programmering – og er det overhovedet sundt?

Mange børn bruger rigtig meget tid foran skærmen og de fleste forældre er nok enige i, at det ikke altid er helt sundt. Men hvorfor skal børn så lære programmering og hvad får de egentlig ud det?

Hvorfor skal vi lære vores børn programmering

Er det usundt for børn at spille computer?

Lige siden computeren blev allemandseje har debatten om, børns computervaner huseret. Mange mener nemlig, at det er usundt for børn at bruge mange timer foran skærmen. Argumenterne varierer over alt lige fra, at børnene tager skade af at spille uhyggeligt computerspil til, at de ikke får nok motion og frisk luft.

Det kan der for så vidt være noget om, men ser man på, hvordan computere og andre digitale teknologier benyttes af os voksne i dag, må man nok konstatere, at der er gang i en udvikling som nok bliver temmelig svær at stoppe. Til gengæld kan man som forældre tage kontrol over situationen og gøre sit barn til en aktiv spiller i denne digitale verden.

Men hvorfor så lære børn programmering?

Jo altså…

I dagens Danmark – og måske også i resten af verden – er nogle af de mest eftertragtede og bedst betalte stillinger faktisk indenfor programmering og systemudvikling. Hvis vi altså slår fast, at teknologi efterhånden er en fast del af vores verden og vores fremtid, hvorfor så ikke klæde børnene rigtig godt på til denne fremtid? 

Og hvordan gør man så det?

 

Hello World vil gøre børnene til aktive spillere

Hos Hello World er vores mål at give nysgerrige børn et større indblik i kreativiteten bag skærmen! Faktisk blev Hello World stiftet af Kristoffer Sabroe. Kristoffer var træt af, at han altid kritiserede sin søn, Carl for at bruge for mange timer foran skærmen. Til sidst tog Kristoffer initiativ til at gøre noget! Han samlede en gruppe, der skulle lave et anderledes format som kunne give Carl og alle andre nysgerrige børn et indblik i verdenen og kreativiteten bag skærmen.

Resultatet blev en række kurser, hvor en masse dygtige undervisere lærer børn programmering.

Og hvad så med Carl?

Jo, Carl bruger stadig en del tid foran skærmen, men i dag har han selv taget styringen og tager aktiv del i at designe spil og andre spændende ting.

Læs mere om vores kurser i programmering for børn og unge

Klik her