Interview med Cecilie Lindberg

Cecilie Lindberg er en af vores dygtige undervisere i Hello World. Cecilie læser på DTU og er kandidatstuderende på Computer Science and Engineering. I dette interview hører vi mere om hendes interesse indenfor programmering, og hvordan hun oplever programmerings-området ift. sine fremtidsperspektiver.

Hvad har spillet en særlig rolle i skabelsen af din interesse indenfor programmering?

Jeg tror, at min interesse startede i gymnasiet, da jeg havde programmering på C-niveau som valgfag. Det var egentlig fordi, jeg ikke gad at have psykologi, og der var kun de to muligheder. Men også fordi programmering lød lidt mere spændende. Jeg kunne godt lide sådan noget med logik. Der lavede jeg også mit eget spil—Snake spil. Det var det, der startede det hele, tror jeg. Det åbnede mine øjne for programmering i hvert fald. Så lavede jeg ikke noget særligt med programmering, indtil jeg startede på DTU.

Hvad kan du godt lide at lave? Det kan både være i skolen/på universitetet, og når du har fri.

Jeg har programmering cirka fem gange om ugen. Jeg bruger ikke så meget af min fritid på det, fordi jeg synes, at jeg bruger nok tid på det i forvejen. Jeg laver opgaver i skolen og på arbejde også. Så jeg synes, at jeg koder nok til det, som jeg skal.

Men jeg gør det nogle gange i ferierne eller når jeg er hjemme efter skolen. Jeg elsker at sidde og programmere. Jeg kan godt bruge flere timer på en spændende opgave. Det er svært at lave noget selv, sådan ud af det blå, fordi jeg ikke er så kreativ. Jeg tænker, hvad skal jeg lave? Men de opgaver, som jeg får i skolen eller på arbejde, kan jeg godt lide at bruge lang tid på derhjemme. Ellers er jeg ude sammen med mine venner, laver mad sammen med min roommate og sådan nogle ting.

Har dine forældre haft indflydelse på dit valg af uddannelse?

Min mor hjalp mig faktisk med at vælge uddannelsen, fordi jeg overhoved ikke kunne vælge selv. Jeg valgte tredive forskellige uddannelser og skrev dem ned på en liste, og så bad jeg min mor om at udvælge fem til mig. Jeg var så dårlig til at vælge, fordi jeg tænkte, hvad skal jeg bruge resten af mit liv på? Men også fordi jeg synes, at alt fra medicin til software bare lød så spændende. Det gjorde hun, og det var godt, fordi blandt de fem hun valgte var DTU, hvor jeg nu går.

Hvordan oplever du programmerings-området ift. dine fremtidsperspektiver?

Jeg tænker, at det er ret godt at kunne programmering. Det kommer mere og mere over det hele. Næsten alle firmaerne har en eller anden form for software, som de skal bruge. Så det er godt at kunne ift. jobmulighederne. Det er ikke noget, der forsvinder. Det synes jeg er meget rart at vide—at jeg har et job i fremtiden. Men kan også lave alt muligt. Der er ikke kun en vej man kan gå, men man kan hurtigt skifte fra et til noget andet indenfor programmering, fordi det er så bredt.

Hvordan får vi flere unge, særligt piger, til at vælge programmering og spildesign, og interessere sig for en karriere indenfor det?

Det tror jeg er svært…Jeg tror, at piger ofte bliver lidt skræmt af, at det altid er drenge, der sidder og spiller. De er meget mere højlydte og har ofte mere fokus på at spille end piger har. Piger er lidt mere stille og rolige. Så jeg ved ikke, om det måske er smart at lave nogle hold, hvor der kun er piger— så de på forhånd ved, at de ikke bliver overvældet af de meget ivrige drenge. På den alder er det i hvert fald sådan, men på min alder er der ikke en stor forskel. Men jeg tror også, at pigerne mangler at vide, hvad programmering egentlig er. Jeg tror, at det er svært for piger at opdage at programmering er noget spændende.

Synes du, at manglen på kvindelige rollemodeller indenfor programmering har en betydning for, at unge piger i mindre grad orienterer sig mod programmerings-jobs? Har du en kvindelig rollemodel?

Altså jeg har ikke en rollemodel indenfor programmering. Jeg kendte jo ikke noget til det, før jeg startede på det rigtigt. Så jeg ved ikke, om der findes kvindelige rollemodeller indenfor programmering. Findes der mandlige rollemodeller indenfor programmering? Det er sjældent man har programmørerne i fokus, det er jo mere det de laver, der er i fokus. Man hører om spillene og sådan noget, men det er sjældent at man ser personen bag dem.


Generelt virker det som et maskulint område, så det kræver at koble nogle flere kvinder sammen for at man kan få en kvindelig rollemodel indenfor programmering. Men jeg ved ikke, om det har en betydning. Jeg tror ikke, at det er det, der skræmmer pigerne væk—at de ikke har nogen at se op til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *