Positive Effekter på Gamerbørn

Når vi taler om computerspil, vækker det altid stærke holdninger hos folk. De fleste af os tager et standpunkt med det samme. Man er enten for eller imod gaming—især hvis det pågældende emne omhandler tidsforbrug og spiltyper hos børn, der gamer. Til trods for denne holdningsopdeling er der ingen tvivl om at spil er utroligt effektive til at påkalde sig vores børns opmærksomhed.

Et liv som ensom og uden venner?

Det er tit, at computerspil bliver forbundet med et socialt isolationsfængsel. Men er det sådan også i virkeligheden? Ifølge Jane McGonigal, seniorforsker og spildesigner ved Institute For The Future i Palo Alto, er det blevet påvist, at det at lege sammen digitalt løfter spillernes humør og bidrager til at skabe stærkere relationer mellem dem som spiller.



I dag mødes flere børn og unge for at game sammen. Det sociale element er faktisk en af de vigtigste grunde til, at mange medlemmer af foreninger og e-sportsklubber mødes. Det samme oplever vi med de børn, som deltager i vores programmeringskurser i Hello World.

En af årsagerne til at vi mener, at vi bør omfavne computerspillet i stedet for at fravælge det, er at mange børn simpelthen viser deres passion og dedikation, når de spiller. Computerspil, hvor resultater spiller en afgørende rolle, indebærer et system, der giver gamerne mulighed for at modtage lynhurtig feedback om, hvor godt de har gjort det. De kan sammenligne deres resultater med andre, se hvor langt de er kommet, og hvor langt de skal nå. Det er næsten som at få et kort, der viser den lige vej til succes.

Tværfaglige kompetencer

Gaming kan give en bedre hånd- og øjenkoordinering samt stærke visuelle-motoriske færdigheder. Gamere bliver bedre end ikke-gamere til: problemløsning, hurtig omstilling, beslutningstagning og opnår endda øget tålmodighed. Alle disse kompetencer arbejder vi struktureret på at sætte i system i vores workshops i Hello World.

Børnene trænes imens de lærer at designe og programmere deres egne computerspil. De bliver gode til at navigere i nye systemer, forstå komplekse regler og hurtigt tilpasse sig nye udfordringer. De lærer at bruge deres tid klogt. Utroligt nok skal de ikke engang presset til at opnå alt dette, da det hele er drevet af deres egen passion. Når børnene vælger at prøve det, bliver de aktive producenter af indhold og ikke bare passive modtagere.

Hos Hello World ønsker vi at støtte og fremme disse kompetencer og udstyre børnene med de værktøjer, de har brug for til at blive endnu mere kreative.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *